At arbejde med udsatte og traumatiserede børn, unge og deres familier er både berigende, meningsfuldt og betydningsfuldt og samtidig kan det også være meget belastende for ens eget nervesystem at møde mennesker i stress, krise, sorg og traumereaktioner på daglig basis. Derfor er det vigtigt bevidst at arbejde med at regulere sit eget nervesystem og hjælpe hinanden på arbejdspladsen til at kunne gøre det, når det er nødvendigt. Der er forskellige muligheder for at passe godt på sig selv og hinanden og holde ilden i live år efter år efter år på et område i høj risiko for stress og udbrændthed. I modul 1 går vi i dybden med at forstå nervesystemet og hvordan det fungerer i forhold både i forhold til belastningsreaktioner, men også hvordan vi kan beskytte os selv mod det og opbygge resiliens og modstandskraft i stedet. Modulet vil både give viden om og indsigt i de nyeste forskningsresultater, teorier og metoder samt øvelser, som man kan lave med sig selv og kollegaerne til at stabilisere og regulere sig selv, når man oplever at være under pres.

Vi arbejder os videre ind i forståelsen af nervesystemet gennem at kigge nærmere på, hvad traumer er, hvordan de kommer til udtryk og hvad forårsager dem, men også hvordan man kan hele ovenpå at være blevet traumatiseret. I dette modul fordyber vi os også i de nyeste teorier omkring intergenerationelle traumer og epigenetik samt viden om betydningen af forekomsten af ACES (Adverse Chilhood Experiences) i et menneskes liv. Med et balanceret perspektiv undersøger vi også betydningen af PCES (Positive Childhood Experiences) og andre betydningsfulde beskyttelsesfaktorer til at beskytte børn mod udviklingen af traumer samtidig med at vi kigger på, hvordan vi i forskellige kontekster kan understøtte barnets helingsproces, hvis skaden er sket. Vi vil gennemgå både forskningsresultater, metoder, teknikker og øvelser til blandt andet til at hjælpe børn og voksne med at forstå deres traumereaktioner og dem selv bedre og slippe noget af den skyld og skam, som ofte er forbundet med traumer.

At arbejde løsningsfokuseret med traumatiserede mennesker er på mange måder meget helende og genopbyggende uden at man behøver at konfrontere det traumatiske materiale og dermed kan det også være en god og tryg måde både for børn, unge og deres familier at arbejde på den måde, men også for de professionelle. Ved at arbejde løsningsfokuseret med fokus på at få klienten til at få kontakt til sine iboende håb, styrker, ressourcer og kompetencer kan vi skabe en oplevelse af at empowerment gennem en styrkelse af det enkelte menneskes mestring og handlemuligheder. Dette kan være medvirkende til at opbygge resiliens ovenpå potentielt traumatiske hændelser. For at kunne gøre dette bedst muligt, skal man kunne mestre den løsningsfokusrede tilgang og holde fast i det løsningsfokuserede mindset, også når det udfordres af den kompleksitet som ofte er forbundet med at arbejde med udsatte og traumatiserede børn, unge og deres familier. Modul 3 giver derfor en grundig indføring i det løsningsfokuserede mindset og metoden som ligger til grund for den løsningsfokuserede kortidsterapi og hvordan den kan bruges i arbejdet med traumer og coping gennem videns – og erfaringsdeling samt gennemgang af metode og spørgeteknikker og øvelser.

Forandringsarbejde med udsatte og traumatiserede børn, unge og deres familie er ofte kendetegnet ved at være komplekst og kan til tider endda også betragtes som høj-komplekst. Mange vil opleve at komme til at arbejde i høj-risikosager, hvor man skal skabe forandringer hurtigt og hvor der er behov for at danne overblik over, hvorvidt de rigtige forandringer sker hurtigt nok ift. at sikre barnets sundhed, trivsel og udvikling. Derfor bevæger vi os ind i arbejdet med risikovurderinger og brugen af den løsningsfokuserede tilgang med henblik på at danne partnerskaber med alle involverede til at skabe en kontekst, hvori forandringen kan opstå og hvor forældrene kan skabe de nødvendige forandringer i samarbejde også selv om man som professionelle eventuelt møder både modstand, benægtelse og højt konfliktniveau. På dette modul undersøger vi også, hvilke kendetegn arbejdet med børn i familierne med vold, overgreb, social kontrol og rusmiddelproblematikker har og hvad vi skal være opmærksomme på for at kunne hjælpe børnene bedst muligt. Modulet vil være en vekselvirkning mellem viden, erfaringer og konkrete metoder til arbejde med de forskellige emner.

Mange tænker på behandling af traumer som noget enkeltstående mellem barnet og en traumebehandler, hvilket også er kendetegnet med selve bearbejdningen af de traumatiske minder. Det er dog ikke hele behandlingen og mange professionelle kan spille en rolle i barnets behandling både i stabiliserings – og integrationsfasen og det dykker vi ned i på dette modul. Vi vil undersøge spørgsmål i forhold til, hvad kan gøre og ikke gøre i forhold til roller, ramme, barnets alder og tilstand på et givent tidspunkt. Vi vil fordybe os i, hvordan man kan tale med børn om deres opleveler og deres tilstand uden at re-traumatisere dem og forskellige mulige veje at arbejde omkring det i forskellige aldersgrupper til at hjælpe med at stabilisere og regulere barnet og understøtte deres heling på en tryg og sikker måde for alle. Modulet vil være en vekselvirkning mellem viden, erfaringer og konkrete metoder og teknikker til arbejde med de forskellige emner.

Inddragelse af børnene i deres egen forløb skal foregå på en tryg og sikker måde for dem og hjælpe os til med at holde deres perspektiv i centrum for al vores arbejde, således at vi hjælper dem med de rigtige ting og på en måde, som giver mening for dem. Derfor undersøger vi på dette modul, hvordan vi bedst muligt kan inddrage børnene på en så skånsom måde som muligt - afhængig af deres alder og funktionsniveau. 

Vi arbejder med redskaber til både at tale med børn og til at forklare dem ting på en måde, så de får sammenhængende fortællinger om deres livsvilkår og korrigerer deres virkelighedsopfattelser, hvilket kan hjælpe dem med at sætte tingene på rette plads, så det ikke sætter sig i deres nervesystem på en uhensigtsmæssig måde. Dette er blandt andet specifikt gennem arbejdet med traumehelingshistorier og ord og billede processer. Desuden vil dette modul også tage udgangspunkt i nogle af de mest stillede spørgsmål omkring børneinddragelse, som Rikke Ludvigsen er blevet stillet gennem sine mange år som underviser og supervisor på børneområdet.

”No man is an Island” og mennesker er sociale væsener og vi har brug for hinanden til at sikre både vores overlevelse, sundhed, trivsel og udvikling. Derfor er en vigtig del af arbejdet med udsatte og traumatiserede børn, unge og deres familier opgaven med at forbinde dem med betydningsfulde mennesker omkring dem til at hjælpe dem med at være trygge og sikre og komme sig ovenpå svære oplevelser. I dette modul dykker vi nærmere ned i betydningen af privat netværk i arbejdet med udsatte og traumatiserede arbejde og hvordan vi taler med forældre og børn omkring inddragelse af netværk og hvordan vi så efterfølgende involverer, engagerer, motiverer og fastholder privat og professionelt netværk i forandringsarbejdet omkring børnene. Da netværksarbejde er både noget af det mest komplekse, men også virkningsfulde og meningsfulde at bevæge sig ud i fagligt vil vi også fordybe os i, hvilke muligheder, udfordringer og dilemmaer, som du vil kunne møde i arbejdet med både privat og professionelt netværk. Modulet vil også her indeholde både viden – og erfaringsdeling samt metoder og værktøjer til at komme i gang med netværksarbejdet i din praksis.

Jeg har udviklet modellen ”Traume heling cirklen” som et refleksionsværktøj i arbejdet med udsatte og traumatiserede børn og unge. Hensigten er at bruge modellen som et aktivt værktøj til at understøtte barnets helingsproces gennem at få samlet alle de mange elementer, som vi har arbejdet med gennem hele kurset og få reflekteret over dem i relation til et konkret barn. Den skal hjælpe os til altid at arbejde med det mest relevante på den mest hensigtsmæssige måde med inddragelse af alle relevante personer omkring barnet og får lagt den bedst tænkelige behandlingsplan/ handleplan/ netværksplan for barnet og familien. Der introduceres også til arbejdet med sikkerhedsplaner, således at man kan kende det metodemæssige fundament og mulige veje til at arbejde med at skabe sikkerhed for børn, hvis det viser sig, at en behandlingsplan/netværksplan ikke er nok. Det skal dog understreges, at man ikke får kompetencer til at gennemføre deciderede sikkerhedsplansprocesser og det altid på det kraftigste frarådes at udvikle sikkerhedsplaner alene og uden supervision. På dette modul afrundes og opsummeres også de vigtigste elementer fra hele forløbet med uddybende kommentarer og deling af nye læring gennem forløbet.