SAFE CHILDREN ACADEMY
Et unikt læringsunivers for dig, som arbejder med udsatte og traumatiserede børn og unge
KONCEPT
Safe Children Academy er et koncept udviklet af Safe Children til at motivere og inspirere praktikere over hele verden på området for udsatte børn, unge og deres familier til at få nye ideer, viden, inspiration, input og indsigt i deres daglige praksis. Særligt gennem videns - og erfaringsdeling indenfor arbejdet med at skabe sikkerhed for børn og unge mod vold, overgreb og omsorgssvigt og hele deres traumer og skabt på et stærkt fundament af en specialiseret viden indenfor neuro-biologi, traumer og socialt arbejde med udsatte børn og unge.
FORMÅL
Formålet er at være medvirkende til at hjælpe, beskytte, hele og skabe endnu flere trygge børn og unge på verdensplan, men også at hjælpe fagprofessionelle på området for udsatte og traumatiserede børn og unge til at passe bedre på sig selv i et felt med høj risiko og kompleksitet og med en stor risiko for stress og udbrændthed hos de professionelle.
UNDERVISNINGSUNIVERS
Safe Children Academy er tiltænkt som et undervisningsunivers, hvor man kan søge inspiration og viden, når man har tid og overskud eller står i en særlig situation, udfordring eller dilemma i ens dagligdag, hvor man kan have brug for nye input og viden til at komme videre i en given situation.
VISION
Visionen er at skabe et levende univers med kurser, podcasts, webinarer, Masterclasses samt et community til vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af kontekster, kulturer og sociale systemer. Et forum, hvor nye kurser og tiltag vil komme til løbende og vil derfor være i stadig bevægelse mod at blive større, bedre og mere inspirerende for dig, når du logger på, så du kan opleve et overflødighedshorn af inspiration og motivation til din praksis.
EKSKLUSIVT INTERVIEW MED ARIANNE STRUIK
EN AF VERDENS FØRENDE EKSPERTER INDENFOR BEHANDLING AF KRONISK TRAUMATISEREDE BØRN OG UNGE
Arianne Struik har udviklet den prisvindende Sleeping-Dogs-metode og er er klinisk psykolog, familieterapeut og EMDR-konsulent, oprindeligt fra Holland. Hun er i dag bosiddende i Australien og er direktør for The Institute for Chronically Traumatized Children (ICTC), hvorfra hun tilbyder workshops, træning, supervision og forskning til professionelle og yder specialiseret traumebehandling til børn og unge i fjerntliggende områder i Australien og New Zealand. Hun har de seneste 22 år arbejdet med børn og unges mentale sundhed med både hjemmeboende børn og børn i plejefamilier og på døgninstitutioner.
I dette interview taler jeg med Arianne om, hvad termen "Sleeping dogs" betyder, hvad metoden går ud på og hvilken forskel den gør for både børn og professionelle, samt hvad hendes perspektiv på muligheden for heling af svært traumatiserede børn og unge.
FÅ ADGANG TIL WEBINARTYPISKE UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED
KRONISK TRAUMATISEREDE BØRN OG UNGE
- At arbejde med udsatte og traumatiserede børn, unge og deres familier er et komplekst arbejde som kræver meget af en både personligt og fagligt.
- Mange professionelle, inklusiv mig selv, oplever indimellem eller jævnligt at blive udfordret i forhold til at skabe forandringer i forhold til de komplekse og til tider risikofyldte situationer, som vi møder i vores daglige arbejde.
- Det er normalt at føle sig utilstrækkelig og usikker i forsøget på at gøre det godt og gøre det rigtige, både fordi arbejdet er svært og komplekst, men også man ofte møder kritik af og uenighed om ens faglige vurderinger og handlinger.
- Området er et felt fyldt med dilemmaer, risici og en masse intense følelser, som vi skal navigere i – allerhelst med is i maven, hovederne kolde og hjerterne varme.
- Mange efterspørger at blive bedre klædt på til opgaven til at stå stærkere i den, men kompetenceudviklingsbudgettet er ikke det store og tiden og overskuddet til læring er også begrænset pga. det massive pres på området med høje forventninger alle steder fra til, hvordan man skal løse opgaven.
- I forhold til arbejdsmiljøet arbejder vi i et høj-risiko felt, når det gælder risikoen for at udvikle stress og udbrændthed. Det gør det ekstra risikobetonet, fordi det også kræver rolige hjerner at kunne tænke klart og reflektere over og finde sin vej igennem alle de mange oplysninger, som man hele tiden skal bearbejde til at kunne holde sig åben overfor alle nuancerne i børnenes forhold til at kunne holde dem trygge og sikre.
Det særlige ved kurset er, at det forener elementer af området for neuro-biologi, psykologi og socialt arbejde med en kombination af at forstå nervesystemets og hjernens funktion og hvordan traumer udvikles og heles sammen med det vigtige sociale arbejde med at skabe sikkerhed for børn og unges sundhed, trivsel og udvikling På den måde kommer vi rundt det hele menneske med fokus på både kroppen, individet og betydningen af det sociale fællesskab for et menneskes udvikling.
LÆR MEREHVAD MINE KURSISTER SIGER
LIDT OM MIG
DER STÅR BAG SAFE CHILDREN ACADEMY
Mit hjerte har i over 20 år været dedikeret til at gøre en forskel for udsatte og traumatiserede børn, unge og deres familier – både direkte og gennem uddannelse og supervision af i omegnen af 1.000 professionelle gennem årene.
Mit speciale nu er høj risiko og høj kompleksitet og jeg arbejder konstant med at finde nye og bedre veje til at kunne gøre det bedre for de mennesker, som jeg møder hver dag både familier og professionelle. Det har altid været min drivkraft – at gøre det bedre, mere skånsomt, respektfuldt og mere inddragende og samskabende for hver dag og hvert møde.
SE MERE OM MIGLYT TIL MIN PODCAST SERIE:
”HÅB - FORTÆLLINGER FRA PRAKSIS”
Håb - Fortællinger fra praksis” er en podcast serie med menneskelige fortællinger fra praksisfeltet omkring udsatte og traumatiserede børn, unge og deres familier. Formålet er at skabe brugbar videns- og erfaringsdelen gennem deling af nærværende og relevante succeshistorier fortalt af forskellige mennesker fra forskellige positioner i feltet både unge og forældre, forskellige professionelle og eksperter på området. Det er intentionen at efterlade lytteren med større håb efter hvert afsnit sammen med nye ideer/perspektiver, ny viden, ny inspiration til veje til at komme gennem svære situationer ved at lytte til alle mellemregningerne i succeshistorierne.
Indholdet er derfor helt praksisnært og giver stemme til de fortællinger, som sjældent bliver delt i offentligheden - nemlig succeserne i socialt arbejde og dermed forhåbentlig være medvirkende til at tale de sociale faglige fag op. Dette af respekt for alle de mennesker, som hver dag kæmper en sej kamp for at rejse sig igen efter at være blevet lagt ned af livet og alle dem, som trofast møder op hver dag for at bidrage til at det kan lykkes at hjælpe andre mennesker og at fortsat have et retfærdigt og omsorgsfuldt samfund.
For yderligere oplysninger om struktur, indhold og download af podcasts du kan klikke nedenfor
LÆR MERE